Kog'Maw

Kog’Maw blev mindre født ind i verden end slynget ud af den. Den kom ud af et smuldrende Void indtrængen i Icathias ødemarker med en ætsende mund, der aldrig lukkes, og næsten ingen fornemmelse for, hvad der omgiver den. For at forstå ting tygger den i og savler over alt, hvad den møder, og smager på hver genstand og skabning, før den gider forstå dem.

Det gør ikke Kog’Maw grusom, ikke rigtig. Kha’Zix lurer efter sit bytte med omhyggelig planlægning, og Kassadin jager på grund af sorg. Kog’Maw jager blot det, der fanger dens interesse, og den uskyld er risikabel, fordi den sjældent kommer med nogen synlig trussel. Når en Kog’Maw et foderi bryder ud, er det ikke drevet af appetit eller ondskab. Det er simpelthen, hvad der sker, når endeløs nysgerrighed støder på noget ukendt, som Kog’Maw har besluttet er værd at spise. Bystandere i nærheden får sjældent en chance for at påpege, at de aldrig var ment som et måltid.

Dens kit foretrækker rækkevidde frem for finesse. Caustic Spittle tærer på et måls armor og magic resist og får Kog’Maw s angreb hurtigere. Bio-Arcane Barrage øger dens angrebsrækkevidde og tilføjer bonus-skade bundet til en procentdel af målets maksimale liv ved hvert hit, så den kan tage kampen op med væsener langt større, end den ser ud til at kunne klare. Void Ooze lægger et sænkende spor bag et ætsende projektil. Living Artillery, dens ultimative evne, affyres fra enorm rækkevidde og gør mere skade på fjender, der allerede har lavt liv. Døden stopper den heller ikke helt. Dens passive evne, Icathian Surprise, får Kog’Maw eksplodere fire sekunder efter, at den dør, et sidste skødesløst udbrud rettet mod alle, der er tæt nok på til stadig at stå der. Selv død kan den ikke lade være med at ville se, hvad der sker næste gang.