Qiyana

At sidde langt nede i arvefølgen har aldrig holdt Qiyana fra at opføre sig, som om tronen allerede tilhører hende.

Ixaocan, junglebyen i hjertet af Ixtal, er en junglenation, der skjuler sig for resten af Runeterra og perfektionerer elementalmagi i hemmelighed. Dens trone går ikke bare til hvem som helst. For at gøre krav på Yun Tal’s højsæde skal en person overleve enhver slægtning, der står nærmere forsiden af køen, og Qiyana blev født godt bag dem. Hendes ambition er ikke falmet af den grund. Hun ser hver barriere mellem sig selv og magten som noget, der skal ryddes af vejen, aldrig noget, der skal forhandles om, og hendes greb om elementalmagi giver hende værktøjerne til det.

I mid lane Qiyana kæmper som en assassin og kanaliserer mana ind i et kit, der afhænger af at læse slagmarkens terræn præcist. Hendes stil afspejler hendes personlighed lige så meget som hendes kamp. Terrashape bærer hende frem i position og belægger hendes våben med det element, hun trækker op fra jorden i nærheden, hvilket booster hvert angreb og hver ability, hun bruger, indtil fortryllelsen løber ud. Elemental Wrath skifter sin bonus-effekt for at passe til det element, mens hendes våben slår. Audacity kaster hende mod en fjende for at gøre direkte skade og lukker ethvert gab, der kunne lade et mål slippe væk. Hendes ultimate, Supreme Display of Talent, udløser en shockwave, der sætter gang i hvert element, hun allerede har plantet, og stunner og skader alle fjender i nærheden. Hendes passive, Royal Privilege, tilføjer bonus-skade til det første hit på ethvert mål, en lille mekanisk afspejling af en, der føler, hun fortjener mere end sin plads i fødslens orden. Hun anser sig selv for Ixaocans fineste elementalist, og efter hendes egen logik burde det give hende et imperium snarere end en enkelt by. Hvorvidt Ixtal deler det syn, er en helt anden sag.