Lærdomme hentet fra solen
Ingen enkelt orden ejer Mount Targon direkte, men Solari har taget fat på dens mest iøjnefaldende side. Deres lære holder fast i, at solen er, hvor orden begynder, behandler lys som en moralsk kraft i stedet for blot en fysisk og betragter alt knyttet til månen som korruption, der skal spærres inde: dens tilhængere, dens emblemer og dens ældre krav på tinden.
Leona, den Strålende Morgenrøde, ser næsten ud som ordenens lære taget på kroppen, med rustning og et formål helt formet omkring solens glans, og tjener som en barriere mod det mørke, der forsøger at vinde terræn højere oppe på skråningen.
Forbuddets pris
En tro, der udelukker halvdelen af himlen, er nødt til at give tab, og Targon s champions afslører, hvad den udelukkelse har givet. Diana, Scorn of the Moon, opstod, fordi Solari s forbud havde ingen plads til hende, og hendes titel læses som et spidst svar på ordenens centrale lære snarere end en tilfældighed i navngivningen. Pantheon, det Ubrydelige Spyd, og Taric, Shield of Valoran, bærer hver især bjergets kosmiske vægt ind i kampen uden nogen Solari velsignelse, et tegn på, at Targon s magt aldrig var deres alene at uddele. Selv Aurelion Sol, Stjernesmeden, og Zoe, Aspect of Twilight, trækker på en kosmisk autoritet, som Solari kan ære, men aldrig helt holde eller tage æren for.
I denne henseende er ordenens selvsikkerhed omkring lys og orden både dens største aktiv og dens tætteste blinde vinkel. Dens doktrin er sikker nok til at bygge en hel tro på, men så stiv, at den avler sin egen modstand blot ved at insistere på, at halvdelen af himlen ikke tæller. Hver gang Solari holder bjerget, giver den samme insisteren den udelukkede halvdel endnu en grund til at holde ud, og Targon s historie har stadig masser af sådanne grunde tilbage at byde på.