Irelia

Irelia havde aldrig til hensigt at blive leder. Af alle dem, den noxiske besættelse af Ionia bragt til overfladen, virkede få mindre egnet til modstand end en ung danser fra Navori, indtil hendes provins’ gamle danse viste sig at være en dødbringende måde at kæmpe på.

Dans bliver til kamp

Irelia lærte hendes bevægelser til ceremoni, ikke kamp. Alligevel bøjede hun den omhyggelige, yndefulde koreografi til en måde at løfte en håndfuld klinger på, ved at bruge de samme mønstre, hendes folk altid havde øvet til noget helt andet. Det tjente hende så godt, at hun blev kæmper næsten ved et tilfælde, fanget i en besættelse, der ikke efterlod hende andet valg end at fortsætte.

En modvillig frontfigur

At blive leder var heller ikke hendes valg. Irelia blev kastet ind i rollen som modstandsbevægelsens leder og ansigt udadtil, og hun har holdt fast i den position lige siden, stadig opsat på at forsvare Ionia længe efter de kampe, der gjorde hendes navn kendt. Hendes evner afspejler stadig danserens disciplin. Bladesurge bærer hende hurtigt hen til et mål og heler hende ved træf, og den nulstilles straks, hvis målet allerede er markeret eller dør af slaget. Defiant Dance opbygger et ladet slag, der bliver stærkere, jo længere hun holder det, og mens hun venter, modstår hun fysisk skade. Flawless Duet sender to klinger mod hinanden, som mødes om fjenden imellem dem, og bedøver og markerer den fjende. Hendes ultimate, Vanguard’s Edge, slipper en salve af klinger, der springer udad og derefter sætter sig i en mur, som kort deler slagmarken i to.

Hendes passive evne, Ionian Fervor, favoriserer den vedvarende, rytmiske aggression, hendes træning opbyggede. Hver besværgelse, der rammer, øger angrebshastigheden, og ved fuld stabel gør selv hendes grundangreb betydelig skade. Det passer til en Fighter-Assassin, som aldrig trænede til krig, kun til dans, og som endte med at lede en modstandsbevægelse, fordi ingen andre stod det rigtige sted for at gøre det.