Ivern

Runeterra har sin del af væsener, der ikke helt er mennesker, og Ivern Bramblefoot er en af dem. Halvt menneske, halvt træ krydser han vildmarken, som en lokal krydser sit eget nabolag, og finder værdi i hver krat og hulning i stedet for bare at passere igennem. Folk kalder ham den Grønne Fader, fordi han passer på de skove, han vandrer i, og han efterlader dem rigere og særere, end de var før.

Det, han ved, er den slags viden, de fleste champions aldrig tænker på at lære: hvilken vinranke der vil samarbejde, hvilket væsen der står i gæld til ham, hvilken sommerfugl man kan stole på til at bære en besked fra den ene lund til den anden. Han har venskaber med planterne, fuglene og insekterne spredt ud over Freljord og længere væk, og når rejsende kommer og beder om råd, plejer han at sende dem af sted mere forvirrede end klogere. Han er ikke direkte fjendtlig. Han holder bare sin egen tid og ræsonnerer efter skovens regler, ikke vores.

Hans kamp følger samme tankegang. Rootcaller fremmaner ranker, der fanger et mål, så allierede kan storme ind og gøre arbejdet færdigt, mens Brushmaker forvandler pletter af underskov til skjulte fælder, der giver ekstra skade til enhver, der træder ind i dem. Triggerseed spreder hans beskyttende side til en følgesvend og pakker dem ind i et shield, der skader enhver angriber, der lader dem være i fred. Når en kamp kræver mere muskelkraft, kalder han Daisy frem, en Sentinel så tæt bundet til ham, at hun følger hans ordrer i kamp. Ivern er aldrig ude på at erobre noget. Han plejer det, der er omkring ham, og skoven er både der, hvor han bor, og det, han kæmper for.

Mekanisk set Ivern spilles som support, der lige så nemt kan spilles i mid lane, og bruger mana som de fleste andre spellcasters, selvom ikke meget andet ved ham ligner en standard mage. Hans passive, Friend of the Forest, betyder, at han aldrig kæmper mod ikke-episke junglemonstre, så i stedet for at cleare camps som enhver anden jungler dyrker han magiske lunde der. Hvis de lunde får lov at stå længe nok, sætter de monsteret indeni fri for altid, endnu en lille venlighed fra en champion, der ikke kan forlade et stykke vildmark uden at have gjort det bedre, end han fandt det.