Lux

At vokse op og skjule en forbudt gave

I Demacia, ses magi med mistro, og Luxanna Crownguard lærte tidligt, at det lys, hun kunne bøje, var noget, hun måtte skjule. Evnen kom let; frygten, der fulgte den, kom lige så let. Hvis hun blev afsløret, ville hun blive forstødt, og hendes families adelige status ville falde med hende. I årevis var det at holde sig skjult mindre et valg end den ene plan, der holdt hende i live. Håb, snarere end forsigtighed, var det, der til sidst skubbede hende forbi det.

Det hendes familie stadig ikke helt har opdaget

Lux gav aldrig helt op med at skjule sin kraft. I stedet blev hun dygtig til at bruge den diskret til gavn for et kongerige, der sandsynligvis ville vende sig mod hende i samme øjeblik, det forstod omfanget af hendes evner. Hendes bror Garen holder sig tæt på hende trods de mange ting, ingen af dem siger, mens hendes bånd til Sylas er betydeligt mere indviklet, forankret i den samme slags magidrevne forfølgelse Lux har brugt hele sit liv på at undgå. Hendes kit afspejler denne dobbelthed. Light Binding kan fange et par fjender med én kugle, Prismatic Barrier skærmer hende på vej ud og igen på vej tilbage, og Lucent Singularity fungerer lige så godt til at spejde som til at udløse en eksplosiv fælde. Hendes passive, Illumination, belønner tilbageholdenhed: et markeret mål tager bonus damage fra et opfølgende hit, meget lig en hemmelighed, der før eller siden indhenter dig. Final Spark, hendes ultimate, giver en advarselsstråle før det egentlige brag, et sjældent øjeblik, hvor Lux vælger ikke at skjule, hvad der kommer. Den fleksibilitet viser sig i, hvordan hun spilles, da hun er lige så hjemme i at holde mid lane alene, som hun er i at støtte ved siden af allierede som Jarvan IV, en anden demacianer, der på sin egen måde har forholdt sig til kongerigets strenge forventninger. Mana driver alt dette, og den bruges omhyggeligt af en, der i årevis har lært at holde sig ude af syne.