Malzahar

Stemmer fra Icathia

Malzahar blev først trukket ind af lyd, ikke syn. Hvisken, som kun han kunne opfatte, drev gennem ørkenen i Shurima og blev ved med at lede ham, indtil han stod blandt ruinerne af Icathia. Omgivet af vragrester Void havde fortæret længe før, stirrede han direkte ind i den tomhed og blev forandret for altid.

En hyrdes logik

Det, han vendte tilbage med, var ikke rædsel, men vished. Malzahar ser Void ikke som en monstrøs invasor, men som den sande vej til at bringe alt liv sammen og som vejen til at redde Runeterra også. I dag vandrer han verden rundt, halvt profet, halvt hyrde. Han rekrutterer tilhængere til sin vision, når han kan, og når ord svigter ham, hidkalder han de voidling-væsener, han holder tæt på, i stedet.

Det han bærer under overfladen

Hans kit afspejler samme balance mellem at vente og slå til. Call of the Void flår to portaler op, der silencer alle, der fanges i deres blast, Malefic Visions lægger en vedvarende forbandelse, der overføres til det, den til sidst dræber, og Void Swarm sender voidlings ud for at klare det beskidte arbejde på nært hold. Nether Grasp, hans ultimate, trækker rå Void energi til at knuse én fjende på stedet, et kort, kontrolleret glimt af den forening, han hævder kommer for alle. Hans passive, Void Shift, giver ham skadesreduktion og immunitet over for crowd control, når han ikke er blevet ramt i kort tid, som om Void beskytter selv den budbringer, den valgte. Andre væsener født af den tomhed, såsom Kai’Sa og Cho’Gath, gør det klart, hvor meget af den Void har allerede sivet ind i Runeterra. Som en mage, der kontrollerer mid lane ved at slide modstanderne ned, Malzahar bruger mana, ligesom han bruger sine tilhængere: langsomt og med ringe tøven. Kassadin, som med magt banede sig vej ud af Void, står for den slags modstand, som Malzahar’s hyrdehåb håber at slide ned med tiden.