Swain

En krøbling der tog et imperium

Jericho Swain styrer Noxus, en nation der kun bøjer sig for magt, selvom han mistede sin venstre arm og næsten døde under de ioniske krige. Et fald som det kunne have begravet hans ambitioner. I stedet vendte han tilbage med en dæmonisk lem i stedet for den, han havde mistet, og greb tronen gennem ren hensynsløshed, og vendte rigets egen trosbekendelse mod det selv.

En general, der bemærker det, andre overser

Swain kæmper stadig i frontlinjen, noget sjældent for en hersker, der har så stram politisk kontrol. Det er ikke et hensynsløst træk. Han leder efter et mørke, som kun han kan mærke, og fanger glimt gennem rester, som ravne samler fra ligene, der ligger spredt på hver slagmark. Det er en dyster metode til at indsamle efterretninger, og det efterlader Swain forstår den kommende trussel bedre end nogen soldat ved hans side, selvom han kun kan se den ved at være afhængig af de døde.

Fjenden tættest på hjemmet

Lige meget Swain virkelig forbereder sig på, er den bedst bevogtede hemmelighed, at den egentlige fare ikke kommer udefra. Den lever inde i ham. Den belastning ses i hans abilities. Hans passive, Ravenous Flock, sender hans ravne ud for at samle Soul Fragments, der gendanner hans liv og permanent øger hans maksimale liv, mens Vision of Empire markerer fjender og forsyner ham med endnu flere af disse fragments. Death’s Hand skærer gennem rækker af fjender og bliver stærkere med hvert bolt, der rammer, og Nevermove sender en bølge ud og tilbage og rooter enhver, den fanger, før Swain trækker dem mod sig. Demonic Ascension, hans ultimate, forvandler ham fuldstændigt, dræner liv fra alt i nærheden og udløser Demonflare mod alle, der bliver tæt på. Han har dog én urolig allieret: LeBlanc, et partnerskab af bekvemmelighed snarere end tillid, passende for en hersker, der synes parat til at bruge hvem som helst, inklusive sig selv.