Akshan

Akshan foretrækker at holde sig uden for syne frem for at holde frontlinjen, og han holder sig skjult, indtil han beslutter, at øjeblikket er rigtigt til at vise sig. For ham er stealth en færdighed bygget på at vælge, hvornår man dukker frem igen, i stedet for at undgå kamp helt. Han bevæger sig gennem farligt terræn med en selvsikkerhed, der fremstår som charme mere end skødesløshed.

Hans idé om retfærdighed er personlig og ret direkte: dem der gør forkert, må stå til ansvar. Going Rogue brander enhver, der dræber en af hans allierede, som et mærke, han har til hensigt at gøre op med. Lykkes det ham at fælde den mærkede fjende, lader hans passiv ham genoplive den faldne allierede i stedet for blot at hævne vedkommende, en sjældnere form for retfærdighed end de fleste selvjustitsudøvere tilbyder. Dirty Fighting tilføjer ekstra skade og et skjold på hvert tredje slag mod en champion, og hans grundangreb sender derudover et ekstra skud af sted, så en duel med ham ofte eskalerer langt hurtigere, end de første øjeblikke antyder.

Avengerang og Heroic Swing findes for at holde ham i bevægelse under kampen i stedet for at stå fast, så han kan angribe og omplacere sig, før nogen får ham i et hjørne. Greb-krogen bærer ham i brede buer hen over terrænet, mens han skyder, og han kan slippe den tidligt eller blive slynget af kurs, hvis han rammer noget hårdt. Comeuppance omdanner en lang låsning til ét afgørende opgørsskud, hvor skaden vokser i takt med, hvor meget liv målet har mistet, snarere end hvor meget rustning det bærer. Han opererer fra Shurima, som loren præsenterer som et begravet imperium, hvor dets gamle gudkrigere er ved at vågne. Den ramme giver hans ensomme korstog mod forbrydere en langt bredere scene, end den ellers ville have. Andre karakterer knyttet til samme ørken, som Azir, antyder, hvor meget der rører sig under sandet, han krydser.