Brand

Længe før han blev Brand, var han Kegan Rodhe, et medlem af Freljord -stammerne, som havde følgesvende og en respekteret plads blandt dem. Hans fald var en hunger efter en Verdensrune, et af de legendariske relikvier, der menes at give magt, som ingen enkelt person bør besidde.

Kegan vandt den Rune, han ønskede, og mistede alt andet i processen. Han forrådte de rejsende, der havde rejst med ham, så han kunne kræve den alene, og i det øjeblik han lykkedes, var manden, der traf det valg, væk. I hans sted stod Brand: en levende ildsøjle uden sjæl indeni, drevet af et nag så enormt, at intet enkelt dødeligt liv kunne forklare det.

Han vandrer nu rundt i Valoran på jagt efter flere Runer, og hans kamp bærer den samme stigende hede. Blaze, hans passive, sætter fjender i brand for skade over tid, der stabler op til tre gange, genopretter hans mana ved et kill og detonerer, når den er fuldt stablet. Sear kaster en ildkugle, der stunner ethvert mål, der allerede brænder. Pillar of Flame kalder en forsinket eksplosion ned, der rammer brændende fjender hårdere. Conflagration spreder sin skade til nærliggende fjender, og spredningen fordobles, hvis det oprindelige mål er i brand. Pyroclasm, hans ultimate, springer gentagne gange mellem Brand og omkringliggende fjender og bærer den samme straf gennem en hel gruppe. Enhver evne følger ét princip: den, der bliver tæt på Brand lider mere, jo længere de gør det, ligesom Kegans ene dårlige valg udviklede sig til hans endeligt. Han ses lejlighedsvis sammen med Freljordiske skikkelser som Braum og Aurora, selvom hævn giver lidt plads til selskab.

I dag kæmper han som mid-lane- eller supportmager, stadig med at kanalisere Mana, som enhver Freljordisk caster gør, selvom næsten intet andet ved ham minder om stammen, han forlod. Gnar, fra samme frosne region, bevarer langt mere af sit oprindelige jeg end Brand nogensinde vil gøre igen.