Galio

Galio tilbringer det meste af sin tid som statue. Han holder vagt uden for grænserne af Demacia, en kolos bygget for mange generationer siden for at beskytte riget mod fjendtlig trolddom. Han kan forblive frossen og stille i årtier. Kun et stød af fjendens magi nær murene vækker ham pålideligt til live igen.

Når han først rører på sig, holder han ikke igen. Han stormer i kamp med noget nær taknemmelighed, vel vidende at et kongerige grundlagt på lov og ære sjældent får lov at se en af sine ældste beskyttere i aktion. Hver sejr koster ham dog. Den magi, han ødelægger for at beskytte Demacia er den samme kraft, der driver ham, så hver sejr dræner den gnist, der holder ham i gang. Til sidst sender en sejr ham tilbage i dvale.

I en kamp bliver det paradoks et spørgsmål om timing. Hans passive, Colossal Smash, lader hans basic attacks med bonus magic damage med faste intervaller, så tålmodighed betaler sig mere end konstant pres. Winds of War affyrer to vindstød, der mødes og danner en tornado, som rammer alle, der fanges imellem dem. Shield of Durand får ham til at plante sig og spænde op, før han brister ud i en taunt. Justice Punch trækker ham tilbage et øjeblik, før han styrter frem og sender den første champion i hans vej op i luften. Hans ultimate, Hero’s Entrance, markerer en allierets position, giver den nærliggende gruppe et shield og smadrer derefter ned på stedet et øjeblik senere. Som Tank og Mage på top og mid, Galio venter som regel på den rette åbning i stedet for at skabe den, meget lig den sten, han er lavet af.

Demacia s skepsis over for magi er velkendt selv blandt dets egne champions, fra Garenfortryllede rustning til Luxs anspændte forhold til sine egne evner. Galio er rigets ældste svar på den frygt: smed et våben, der besvarer magi med magi, og lad det så hvile, indtil kongeriget igen har brug for det.