Yunara

Århundreder er lang tid at sidde en kamp over. Yunara tilbragte sin i åndeverdenen og finpudsede sin teknik med Aion Er’na, en legendarisk relikvie bundet til Kinkou-ordenen, mens resten af Ionia fortsatte uden hende. Hendes hengivenhed svigtede aldrig. Den havde bare ingen udløb før nu.

Isolation gjorde intet for at sløve hendes formål. Hun agter stadig at befri landet for disharmoni og strid, og hendes tro står lige så fast som nogensinde, hvilket er usædvanligt for en, der har været væk fra den verden, hun svor at beskytte, så længe. Den Ionia ventetiden på hende har ændret sig. En gammel trussel er dukket op igen, og den forberedelse, hun gjorde alene, er ved at møde noget virkeligt. Som marksman foretrækker hun jævn, vedvarende skade frem for hurtige bursts og kører på mana i stedet for den energi eller fury, som hurtigere angribere er afhængige af. For en, hvis kunnen kom fra lang, tålmodig træning, passer den ressource hende langt bedre.

Hendes kampstil afspejler den samme disciplin. Vow of the First Lands, hendes passive evne, tilføjer ekstra magisk skade på hendes kritiske træffer. Cultivation of Spirit øger hendes angrebshastighed og skade ved træf og lader hendes angreb sprede sig til nærliggende fjender. Arc of Judgment affyrer et snurrende, skadeligt projektil, der bremser det, det rammer, og når hun træder ind i sin Transcendent State, bliver det til en gennemtrængende laser. Den samme tilstand forvandler Kanmei’s Steps, en fartboost der lader hende snige sig forbi synet, til Untouchable Shadow, et ægte dash. Transcend One’s Self, hendes ultimate, tvinger tilstanden frem og skærper alle hendes evner. Hele kittet er bygget op om at blive stærkere midt i kampen noget stærkere midt i kampen, hvilket passer til en kriger, der har brugt århundreder på at blive, den hun er. Hun står også adskilt fra mere impulsive ionere som Hwei og Irelia, som regionens uro formede på vidt forskellige måder.