Få supports i League of Legends er lige så uortodokse som Bard. Hans difficulty-rating på 9 har lidt at gøre med mekanisk udførelse og alt at gøre med, hvor fuldstændigt hans kit ignorerer konventionel laning. Han er primært en roaming support med lejlighedsvis eksperimenteren på mid lane.
Traveler’s Call driver næsten al hans bevægelse rundt på kortet. Chimes dukker op i junglen, og hver en, han samler, styrker hans meeps, de små ånder, der tilføjer magic damage til hans auto attacks og til sidst brister i et område og slower fjender. Resultatet er et konstant push and pull: Bard er nødt til at forlade lane for at vokse, så dygtige spillere behandler enhver chime-rute som en mulighed for at roame, placere en ward eller sætte en ambush op, mens svagere spillere bare efterlader deres carry alene.
En værktøjskasse med kortknep
Cosmic Binding er hans vigtigste playmaking-værktøj, en missile der slower den første fjende, den rammer, og stunner dem, hvis den pinner dem til en væg eller til en anden fjende, så terræn og positioning betyder rigtig meget. Caretaker’s Shrine dropper healing-pickups, der bliver stærkere, jo længere de ligger, og holder allierede oppe, selv når Bard er et andet sted. Magical Journey skaber en envejsportal gennem terrænet, som begge hold kan bruge, hvilket muliggør flugt, flanks og lejlighedsvis katastrofale fejl.
Tempered Fate er enestående i spillet: den fryser alt inden for sit område, inklusive champions, minions, monstre og endda turrets. I dygtige hænder isolerer den mål, afbryder channels eller giver et dive den tid, det har brug for; brugt uforsigtigt kan den give det modsatte hold kampen. Bard passer til opfindsomme spillere, der værdsætter map pressure og improvisation frem for streng lane-disciplin.