Runeterra

Ikke alle store aktører i Runeterra sværger loyalitet til et banner. Nogle er bundet til kræfter langt ældre end noget kongerige, nogle blev formet af tab, der er for intime til at blive en nations optegnelse, og nogle har simpelthen aldrig stået stille længe nok til at slå rødder.

Aatrox, Darkin-klingen, var der længe før det nuværende kort tog form, en overlevende fra en oldtidskonflikt, der stadig driver ham til at bøje verden til den form, han husker. Mordekaiser, den jernklædte genganger, og Nocturne, det evige mareridt, nærer lige gamle og lige fjendtlige mål: den ene hersker over et domæne af fangede sjæle, mens den anden henter næring fra frygt i almindelighed, ikke fra frygten hos ét bestemt folk.

Andre vandrer, fordi omstændighederne driver dem, ikke fordi de valgte en vej. Bard, den vandrende vogter, håndterer kosmiske anliggender, som ingen dødelig myndighed nogensinde kunne håbe på at styre. Kindred, de evige jægere, går derhen, hvor døden skylder at blive indfriet, ligeglade med grænser, da døden aldrig har æret dem heller. Fiddlesticks, den oldgamle frygt, dukker kun op, hvor frygten allerede har slået rod, og det kan være ethvert hjørne af verden.

Nogle flygter fra en fortid, andre jager den. Lucian, Renseren, og Evelynn, Agoniens Favn, er begge jægere, men deres motiver står på modsatte poler: han vil udslette lidelse forårsaget af mørk magi, mens hun påfører den for at holde sig selv mæt. Shaco, Dæmonnarren, og Locke, den askegrå eksorcist, deler det ubehagelige mellemrum mellem trussel og middel, den ene finder glæde i grusomhed, den anden er skabt til at modvirke den. Jax, Stormester i Våbenkunst, og Ryze, Rune Mage, bærer hver især stykker af en verdensskabende historie: Jax gennem en kampstil, der er slebet mod guder og monstre, Ryze gennem magi bundet til verdens oprindelige skabelse. Selv Smolder, den ildfulde unge drage, følger intet større end sin egen voksende appetit og nysgerrighed.

When the Sentinels of Light har brug for krigere mod farer, som ingen enkelt nation kan rumme, vender de sig ofte til denne spredte, uafhængige skare. Det viser, at nogle af Runeterra’s vigtigste arbejde udføres af mennesker, som aldrig har accepteret at tale for nogen ud over sig selv.